23948sdkhjf
Annonce

Sælger over 250 varer på sin webshop: Ét produkt har dog kostet en shitstorm

En tidligere bagedystvinder lægger sig fladt ned oven på beskyldninger om plagiat

Den nordjyske influencer Liv Martine Hansen erkender nu selv, at hun har brændt nallerne en kende i en keramik-sag, der har fyldt en del på de sociale medier de seneste dage.

"Undskyld!", lyder det i et opslag på Instagram torsdag middag fra influenceren, der blev kendt vidt og bredt, da hun i 2015 vandt Den Store Bagedyst på DR.

I opslaget giver hun sin uforbeholdne undskyldning til den australske keramiker Michelle Morton.

Tidligere på ugen gav australieren udtryk for, at Liv Martine Hansen havde kopieret hendes østers-tallerken.

Til Se og Hør skrev den nordjyske influencer blandt andet i et svar, at hun burde have krediteret den originale designer.

Men i torsdagens opslag, går hun skridtet videre:

"Jeg er oprigtig ked af hele situationen. Det her er uden tvivl en situation, som jeg vil og skal lære af (...) Igen, undskyld, undskyld, undskyld", lyder det blandt andet.

Liv Martine Hansen driver webshoppen Kagetid sammen med sin veninde og forretningspartner Simone Thorup Eriksen. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: webshop kopivarer
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.617